VINDERE AF BYENS BEDSTE ’23

WOW en aften, en stemning, mange dygtige og kompetente nominerede og ikke mindst velfortjente vindere, ved awardshowet; BYENS BEDSTE ´23.

Kæmpe stort tillykke til alle som var nominerede og ikke mindst til alle vindere.

På 12 forskellige kategorier, indenfor forskellige områder, kan vi være særligt stolte over, at have 7 medlemmer af Randers City, som løb med velfortjente priser og endnu flere som var nominerede.

Vinderne af Byens Bedste ’23:

Nørrebros dameafdeling var indstillet til tre priser, og det lykkedes Eva – sammen med Cecilie, at løbe med de to af dem i kategorierne Service og Ekspedient. MAAK løb med prisen for bedste shopping for damer, som de dagligt sælger via butikken i Houmeden og maakshop.dk, og aftenens første pris gik til specialbutikken En og en hel del, som sælger kaffe, te, interiør mm.

Titlen som byens bedste frisør gik til Anne og hendes team fra A+ Intercoiffure i Rosensgade. I kategorien Shopping for herrer gik prisen til de velklædte herre og damer i CC: Christensen. Randers Regnskov løb med titlen i kategorien bedste Familie- og kulturoplevelse og det må siges at være det de skaber hver eneste dag med deres helt unikke sted og fantastiske dyreliv. Byens bedste håndværker hedder, efter stemmerne har talt; John Drejer, som er en elinstallatør-virksomhed med 40 år på bagen i byen.

Prisen til bedste dagligevarehandel til Rema 1000 i Helsted, bedste gå-i-byen-sted til Old irish Pub i Storegade og det bedste sted for træning blev RGF CrossGym. Sidst men ikke mindst, blev Østergade 1 kåret til byens bedste spisested.