Pedersen & Nielsen sætter turbo på den lokale handel

Hos vores medlem, bilforhandler Pedersen & Nielsen giver de nu en shoppingoplevelsen med i handlen, når du køber en ny bil.

Hos Pedersen & Nielsen har de nemlig besluttet sig for, at hver gang de sælger en bil i kampagneperioden 15/6 til og med 1/7, så følger der et gavekort på 1.500 kr. med til Randers City.

Om man køber en ny eller en brugt bil er lige meget – det er heller ikke afgørende, om den er stor eller lille – de giver et gavekort for hver handel i perioden. De tror selvfølgelig ikke, at det får nogen til at springe ud og købe en ny bil, fordi man får 1.500 kr. i gavekort til det lokal handelsliv, men de vil gerne gå forrest og vise, at hvis vi alle bakker op om det lokale erhvervsliv, så kan vi komme hurtigere – og måske endda styrket – ud af den seneste tids nedlukning.

Kampagnen starter den 15/6 2021 og kører helt frem til og med den 1/7 2021.

Info om Pedersen & Nielsen

Pedersen & Nielsen Automobilforretning er en af Jyllands største bilforhandlere med tilhørende autoværksteder. Bilmærkerne Volvo, Ford, Kia, Renault og Dacia forhandles og serviceres af deres seks forhandlere og autoriserede autoværksteder. Desuden har Pedersen & Nielsen pr. 1/6-2021 overtaget Suzuki og Mazda i Randers og Auning.

Randers City fordelsklub

Få tilbud og rabatter i byens butikker, som kun er gældende for dig, som er en del af vores fordelsklub.