VINTERFERIE – PÅ BIBLIOTEKTET

PROGRAM

LØRDAG 11/2

Garder for en dag kl. 11-13
Garder for en dag – Workshop med Randers Garden

Kan du få lyd ud af en trompet? Ved du, hvordan man holder rigtigt på trommestikkerne? Hvordan marcherer man og følger kommandoer fra tambourmajoren? Og hvordan ser du mon ud i en uniform?

Kom forbi biblioteket og find ud af det, når medlemmer fra Randers Garden viser deres uniformer og instrumenter frem. Kom og prøv at få lyd ud af gardens trompeter, horn, klarinetter, fløjter og saxofoner. Og hvis du har mod på det, så kan du få lov at prøve at spille på den store tuba. Du kan også prøve at spille på gardens mange fine trommer.

Historier i hulen kl. 11.00
Højtlæsning for dig og din familie
Frivillige voksne læser højt en halv time af de mange fantastiske historier, der gemmer sig i børnebiblioteket. Bagefter kan du måske låne dem med hjem og læse videre sammen med mor og far.

MANDAG 13/2

Seje bogmærker kl. 10 -12
Slut med æselører. Lav dit helt eget flotte bogmærke.
Det er op til dig, om du vil lave en sej helt eller en ond skurk – eller noget helt tredje. For børn fra 3 år.

Skurk eller helt? Kl. 13-15
Pynt en bog så den ligner en skurk eller en helt.
Vi har masser af bøger, og du bestemmer selv, om du vil lave en sej helt eller en ond skurk – eller begge ud af gamle bøger.
For børn fra 5 år.

TIRSDAG 14/2

Radionauterne Radionauterne gi’r den gas! OBS tilmelding til dette arrangement
Hvad er stjernerne egentlig lavet af? Og hvad har æg, vulkaner og prutter til fælles? Karen og Lisa fra den populære videnskabspodcast Radionauterne kommer på besøg, og giver alle nysgerrige vinterferiebørn – og barnlige sjæle – et LIVE-show fyldt med gas, gætterier og utrolige historier fra videnskabens verden.

Efter showet vil der være mulighed for at hilse på Radionauterne.med efterfølgende meet and greet med publikum. For de 5-10 årige. Tilmelding skal ske på www.randersbib.dk. Både børn og voksne skal have billet. Max 10 billetter pr. institution.

Heltemasker og armbånd kl.10-12
Måske har du en helt gemt i dig. Lav dit eget seje heltearmbånd og maske, så andre kan se, hvilken helt du er. For børn fra 3 år.

Helte i filt kl. 13-15
Helte kommer i mange størrelser og former. Nu kan du sy din egen seje helt – eller måske vil du hellere sy en skurk. Du kan også sy begge slags, så de kan kæmpe mod hinanden. For børn fra 5 år.

ONSDAG 15/2

Tryllestave kl. 10-14
Harry Potter og andre seje helte har deres imponerende tryllestave. Kom og lav din helt egen magiske og personlige tryllestav, så du kan hjælpe verden med tryllerier. For børn fra 5 år.

TORSDAG 16/2

Onde eller gode perleplader kl. 10-12
Helte eller skurke perleplader. Du bestemmer selv, om du vil lave en sej helte perleplade eller en ond skurkeperleplade – eller måske en af hver, så de kan kæmpe mod hinanden. For børn fra 3 år.

Helte og skurke sjov kl. 13-15
Kom og lav din egen helt eller skurk. Vi har masser af sjove og kreative ting, som du kan bruge til at designe din seje helt eller onde skurk. Du kan lave en af hver, så de kan kæmpe mod hinanden. For børn fra 3 år.

FREDAG 17/2

Helte og skurke rullinger kl. 10-12
Kom og lav en sej helte rulling eller en ond skurke rulling – du bestemmer selv. Måske vil du lave en af hver, så de kan kæmpe mod hinanden. For børn fra 3 år.

Helte kapper kl. 13-15
En ægte helt har en heltekappe. Kom og lav din helt egen seje heltekappe. Vi har materialer, hvis du medbringer fantasien. For børn fra 5 år.

LØRDAG 18/2

Helte GIF animationsfilm kl. 10-14
I animationsværkstedet skaber vi fantasifulde levende billeder med dine helte i farver og former for børn fra 8-15 år og deres forældre. Drop ind i tegne- og animationsværkstedet, hvor vi går amok og laver Helte gif animationsfilm. Vi afprøver forskellige teknikker og får lavet små animationsfilm. Du bliver hjulpet på vej af kunstneren Flemming Bæk. For de 8-15 årige.

Historier i hulen kl. 11
Højtlæsning for dig og din familie Frivillige voksne læser højt en halv time af de mange fantastiske historier, der gemmer sig i børnebiblioteket. Bagefter kan du måske låne dem med hjem og læse videre sammen med mor og far.

Fastelavnsfest kl. 10-11 OBS tilmelding nødvendig

Er du mellem 0 og 99 år – og vild med fastelavn – så kom til vores fastelavnsfest. Det bliver en festlig dag i Stemannsgade (så klæd dig på efter vejret), hvor vi skal ”slå katten af tønden”. Find din bedste udklædning frem, for der er en præmie til den flotteste udklædning. Der er selvfølgelig også præmier til både kattekonge og kattedronning. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.