Live musik – Silver

Live musik kl. 10.30-13.30 rundt i gaderne  – Silver

Det Aarhus-baserede band Silver, med Morten Bytofte i fronten er et nyt skud på stammen af den danske pop-/rockscene. Med en fod i hver lejr, står Silver stilsikkert på to sider af den samme mønt; det poppede og det rockede.

Fundamentet for Silvers lyd afspejler en inspiration fra både poppens og rockens kunstneriske traditioner og trækker tråde tilbage til flere årtier i musikhistorien, og det hele er indpakket i et tæppe af den moderne rocklyd, man kender fra radioen.

I 2020 udgav Target Music Group Silvers debutsingle Let’s Go, som er den første af en række singler, der er produceret af Søren Andersen i Medley Studios, og som sammenlagt er blevet afspillet mere end 200.000 gange på Spotify.

Flere af Silvers musikvideoer, som ligger på YouTube, og som er produceret af randrusianske Morten Madsen, er optaget i Randers, så det bliver et hyggeligt gensyn, når Morten gæster byen med solokoncerter, hvor han vil fortolke de sange, han har udgivet med Silver.