Live musik og oplevelser på Randers Streetfood Festival 2023

Der er masser af spændende mad, fra hele verden, i de hyggelige foodtrucks når Streetfood Festivalen lander på J.O. Krags Plads 1.-4. juni.

Men stemningen, mens maden nydes er også vigtig – foruden sommervejret selvfølgelig. Derfor bliver der også både live musik, ansigtsmaling og andet spændende at opleve.

RNB PÅ ÅBNINGSSCENEN TIL RANDERS STREETFOOD FESTIVAL 

Jean Anastasia spiller festivalpladsen op torsdag d. 1. juni kl. 17-21 med sine RnB’ede fortolkninger af nutidens største pophits – og selvfølgelig de gamle klassikere, du kender. 🎼🎉 

Den 24-årige musiker bliver bachelor i rytmisk musik til sommer fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus – og det skal fejres med en koncert i Randers. 🍾 Hun har tidligere optrådt på Roskilde Festival, Spot Festival og udenlandske scener. 🎤 

Nu får I muligheden for at opleve hende i en mere privat setting til Randers Streetfood Festival. 😍😍 

LAIDBACK VIBES PÅ SCENEN I RANDERS 🎷🎉🌞 

God mad bliver bare en lille smule bedre, hvis den indtages til god musik. Derfor har vi allieret os med Renay fredag aften kl. 18-21.  

Renay er kendt for sin hæse, sprøde stemme og har turneret landet rundt med sine fortolkninger af både nye og gamle hits inden for genrer som pop, Motown, soul og RnB. 🎷 

Glæd jer til at møde Renays laidback vibe på scenen ved Jens Otto Krags Plads i Randers fredag d. 2. juni kl. 18. 🎸🎉 

MODERNE POP MED BASTIAN DA CRUZ 

Lørdag d. 3. Juni kan du møde den unge sangskriver Bastian da Cruz fra den jyske musik metropol Aarhus. 🏫 

Lige fra Bastian spillede trommer 🥁 som 10-årig, har musikken været en bærende og del i hans liv.  

Rejsen rundt om – og ind i – musikken har altid tændt en ild i Bastian, og samtidig skabt ro. For det er netop dét, musik kan for ham –  rumme det hele menneske, og den fortælling, som man ønsker at indlemme verden i. ❤️📣
 

Glæd dig til at høre hans sange, der giver stof til eftertanke leveret med en ærlig stemme. 🎤😍

Få en hyggelig og kreativ stund, når Underværket afholder mal på keramik event til Randers Streetfood Festival.

Vi giver vejledning og guider dig på dagen, hvor du kan male din egen kop eller skål. Alle kan være med både voksne og børn i alle aldre, det handler bare om at gribe penslen.

Eventet foregår lørdag den 3. juni fra 11-19 og søndag den 4. juni fra 11-16.

Det koster 180 kr. at lave en skål eller en kop med eller uden hank.

Når du har malet din keramik, glaserer og brænder vi den, hvorefter du kan hente den i Underværket.

 

Søndag d.  4. juni får vi farverigt besøg af den populære og højtelskede GlimmerMarie. Hun står klar til at male ansigter til den helt store guldmedalje 🎭  

Marie har i mere end 11 år transformeret børn og voksne til alverdens dyr og levende kunstværker, og nu har I chancen for at glimre løs til Randers Streetfood Festival ✨🎨 

Det foregår om søndagen kl. 11-16, og vi kan love jer, at det bliver et GLIMRENDE arrangement ✨😜✨