I Randers City kan du finde mad og drikke for enhver smag, enhver lejlighed og enhver sult eller tørst. Du kan med fordel kombinere din shoppingtur, hyggetur eller helt anden lejlighed med forskellige lækre muligheder.
Den lette sult og frokost muligheder…
Sandwichshoppen i Randers er nærmest kendt af alle og består som navnet siger, af et stort udvalg indenfor sandwich. Men er du til en burger, fritter eller den sundere salat, så har de også det på menukortet. Det er et oplagt valg til frokosten, men er bestemt også godt til aftensmaden. Alt på kortet
laves to go.
Velkommen til Deli´en Østervold. Her er den gode smag og den gode kvalitet i højsædet. Ambitionen er at bringe det gode måltid til maver i Randers og omegn, de favner lidt bredt med alt fra den lette frokost, fyldige salater, Livretter til aftenbordet, Tapas med et spændende udvalg af pølser, ost og charcuteri til både til hyggeaften og når der skal ske lidt mere, Catering til fester, mad ud af huset og hjemmebagte Surdejsbrød sandwich, klar til at tage med to go
’Bowls’ stedet; Mo’Rice er kendt for deres lækre poke bowls og salat bowls. Men der er mange andre spændende ting og prøve, bl.a. frokostboller, sushi burritos og sweet fries. Alle retter fås som vegetariske og de fleste endda også som veganske. Og kaffen er der også styr på, selvfølgelig med lækre cookies til.
Kylling &Co. disker op med kylling på alle tænkelige måder. Få dem helstegte, i salater eller sandwich. Her har du også mulighed for at blande din helt egen salat, fra bland selv baren.
Nemt, hurtigt og den helt sikre fastfood finder du hos MC’Donalds. Det velkendte menukort rummer alt til den hurtige sult, men er sulten stor, klikker du blot mere i ordren. De selvbetjente skærme gør det ekstra nemt for en hurtigt og overskuelig bestilling. Husk desserten.
Eftermiddagshygge…
Lagkagehuset er kendt og elsket for det dedikerede fokus på gode råvarer og stolte bagertraditioner.
Brød, kager, sandwich og overdådige lagkager. Så uanset om din appetit er lille eller stor, sød eller kaffetørstig, så er det stedet at gå hen. Har du appetit på flere fordele? Så hent deres app og bliv forkælet med velsmagende fordele.
De lækreste, kølige varianter, i sprøde vafler. Siger sulten is, er Byens Ismejeri stedet at gå hen. Mejeristerne laver alt fra bunden, med kærlighed for smag og kvalitet. Og det gælder i øvrigt også deres hjemmelavede flødeboller og velsmagende kaffe. Ismejeriet har sæsonåbent.
Chokoladeparadiset; Frellsen Chokolade er en vaskeægte klassiker. Hvis du trænger til noget til den lille ’søde sult’, kan du sætte tænderne i forskellig chokolade, flødeboller og is. Hertil fås lækre varme drikke, af eget mærke naturligvis.
Cafétur…
Skal den hellere stå på pizza eller en ægte caféburger, så skal du ind forbi
Café Hugo. De sætter det gode solide og sunde måltid i højsædet. Kvalitet og den gode smag er deres mantra. Hvad enten du kommer med familien eller venner, kan de tilbyde Pizzaer, sandwich, burgere, milkshakes, smoothies, friskpressede juice, morgenmad, og brunch.
Operaen er en café i Randers City, der eksisterer for at iscenesætte og facilitere sociale fællesskaber ved at skabe hyggelige, trygge rammer og sjove initiativer i fælles skabelse med gæster og personale. Operaen er din forlængede dagligstue og dit frirum i byen. Du er derfor altid velkommen til at hænge ud i deres café med en god bog, dit strikketøj eller din computer. Menukortet byder på lette retter, snacks, barista kaffe, og mange drikkevarer varianter.
Restaurant oplevelsen fra den familievenlige
til gourmetmad…
Hos Restaurant Det Gamle Apothek får du fransk cuisine i en flot og hyggelig restaurant med et bredt udvalg af både franske og danske specialiteter. Alt tilberedes fra bunden og de vægter kvalitet og gode råvarer frem for alt. Her får du en ekstraordinær lækker middag, med gode råvarer.
Pincho Nation – the dining circus. Den ekstravagante indretning kombineret med en let duft af popcorn vil helt sikkert tiltrække alle sanser og begejstringen for en anderledes restaurantoplevelse. Kom og nyd mad fra hele verden, snup en farverig drink eller to
og omgiv dig med den begejstring som Pincho Nation kan tilbyde. Vælg retter i tapasstørrelse fra den store menu, og drinks er selvfølgelig en essentiel del af Pincho Nation-konceptet, hvilket betyder at de er Insta-venlige og lækre.
Fra frokost til cocktails i Hotel omgivelser…
Hvis du kunne tænke dig et strejf af storbys stemning midt i det kronjyske er Brasserie Mathisen
bestemt et besøg værd. Der er kræset om design-detaljerne og der sættes en ære i at give dig en super service. Menukortet byder naturligvis på et varieret udvalg, baseret på sæsonens gode, lokale råvarer.
Er du til cocktails ud over det sædvanlige, helt specielt udvalgte vine og i det hele taget drikkevarer som på ingen måde er tilfældige, så skal du besøge Hornsleth Loungen på Hotel Randers. En lounge omdynget af Hornsleths ’politiske konceptkunst’, som han selv beskriver det. De farverige, spændende og provokerende værker, giver noget at smage på for øjet, imens du nyder din drink, cocktail, vin eller
kaffe.
Trænger du til lidt hygge, god kaffe og lækre smagsoplevelser? Så kig forbi Café Munn i Randers City. Her er plads til både en hyggelig kaffeaftale, lækkert morgenmad og bare lidt forkælelse i hverdagen.
Bar turen
Man kan ikke sådan lige se det, ude fra gaden, men inde hos Vinhuset Randers på Kirketorvet gemmer der sig en hyggelig lille vin- og tapasbar.Her kan du nyde et godt glas vin og det fagkyndige personale kan hjælpe med al den viden du ønsker. For at det ikke skal være nok, kan du klare den lette sult
og bestille en tapasanretning til.
Er du til vin, hyggelig stemning og lækre smagsoplevelser? Så læg vejen forbi Bar Vin. her kan du nyde et godt glas vin, lækre små serveringer og bare læne dig tilbage i hyggelige omgivelser.