ÅRET DER GIK – 2022 I RANDERS CITY

Ved årets begyndelse, 2022, var corona stadig en del af os. Hvilket blandt andet betød restriktioner, coronapas og mundbind for vores butikker og restaurationer. Men heldigvis, kom foråret med bedre vilkår for virussen og vi kunne for alvor tage hul på et nyt år, med flere muligheder uden at restriktionerne skulle sætte begrænsninger.

Randers Cityforening kan se tilbage på et år, hvor der blev skabt oplevelser, gjort spændende tanker for byen, igangsat nye tiltag, afholdt stemningsfulde late nights og en julelystænding der endelig var tilbage ’som den plejede’. I efteråret kom dog en ny og anden væsentlig tilstand i samfundet, i form af energikrisen og generelt stigende omkostninger for forbrugeren. Det fik sin mærkbare tilstedeværelse i midtbyens gader og for byens forretningsdrivende. For cityforeningen betød det også, at der skulle tages stilling til om en opsætning af en ellers traditionsrig- og vigtig julebelysning, forsat kunne lade sig gøre.

Velkommen til nye medlemmer af Randers City forening

2022 gav heldigvis også nye medlemmer i Randers City forening. Sammen med de øvrige medlemmer er de nu med til at skabe de oplevelser, events og meget andet, man kan opleve i Randers City. Vi tror på sammenhold og at sammen kan vi mere. Derfor er vi glade og taknemmelige over at flere ønsker at være en del af vores forening og at flere ønsker at bidrage til at gøre din by attraktiv og spændende.

Velkommen til disse nye medlemmer af Randers Cityforening:

Pabst Interiør

Kirketorvets Pølsepavillon

Den lille græske

MieK kjoler & kærlighed

Pincho Nation

Sandwichshoppen

Mind Women

Lagkagehuset Syd

Uden alle vores engagerede medlemmer, ville der ingen cityforening være og dermed heller ikke muligheden for at skabe de oplevelser, events og julebelysning som vi gør. Derfor er nye såvel som gamle medlemmer altafgørende for vores eksistens.

Erhvervslivet hyldet

Randers Cityforening består af medlemmer i mange forskellige faggrupper, men fælles for alle er at de gør deres bedste hver eneste daq – for Randers og for deres kunder. Derfor var det særligt betydningsfuldt da Business Randers hyldede erhvervslivet ved deres ‘Randers Business Award Show 2022’. 10 priser blev uddelt til de i alt 30 nominerede. I Randers City er vi særlig stolte over at vi havde fem nominerede medlemmer og tre prisvindere, i tre forskellige kategorier.

STORT TILLYKKE TIL: Skjold Burne, Maak og Conmedia

Oplevelser

Det blev også et år, som igen bød på masser af stemning og oplevelser i byen. Alt fra stemningsfyldte late nights med masser af liv i gaderne, live musik, shows, artister og meget mere, til en frodig rådhushave og et hyggeligt sommerprogram som samlede børn og familier omkring havespil.

I foråret var Randers City en del at et større event med Randers Kommune og en masse aktører, da der blev afholdt ‘Verdensmålsfestival’. En uge som kulminerede i en fantastisk fredag med masser af telte, stande, oplevelser, informationer og vigtig fakta omkring verdensmålene. Alt sammen fyldt ud af dygtige, lokale virksomheder, som alle havde et eller flere verdensmål som de lever og handler efter i deres produktion og tilstedeværelse hver eneste dag.

I efteråret fyldtes gaderne med med græskar, halm og majs. Hele efterårs- og halloweenstemningen landede i en late night fyldt med (u)hyggelige oplevelser.

Året slutter traditionen tro af med julen. En tid på året som er vigtig for byen -Randers og hele detailhandlen. Den startede med udfordringer, da vi uden tvivl måtte handle fornuftigt og med omtanke i forhold til forbruget af belysningen. Alt belysning er af nyeste LED løsning og dermed top optimeret i forhold til forbrug. Så julebelysningen kom selvfølgelig op, også af den vigtige årsag – at vi alle netop havde brug for lyset. Både borgere og detailhandlen i midtbyen. Der blev begrænset tændingstid og dermed forbruget. Så vi kan se tilbage på en dejlig, stemningsfuld juletid, hvor også masser af aktiviteter fyldte gaderne op.

Mange gode, spændende ting og tiltag er sket i 2022, i vores by Randers. Vi glædes over, at vi har masser af frisk luft og højt til loftet og kan tilbyde alle gæster en hyggelig  oplevelse når de besøger butikker og spisesteder.

Vi glæder os til et nyt og spændende 2023 hvor vi forhåbentlig kan se frem til en mere stabil hverdag for forbrugeren.

Tak til nye- såvel som gamle, trofaste kunder og besøgende. Vi ser frem til at byde jer velkommen i Randers City. Vi takker for opbakning og lysten til at støtte det lokale handelsliv.

TAK og på gensyn i 2023.